Vi er en pålidelig og kvalificeret samarbejdspartner og leverandør, der kærer os om miljøet. Vi ser os selv som en del af et kredsløb, hvor vi sammen med dig, din kommune og Vestforbrænding tager ansvar for, at mest muligt affald bliver omdannet til ressourcer på en forsvarlig og sikker måde.
Jeg har været i branchen i 20 år. I starten handlede det bare om at tømme folks skraldespande hurtigst muligt. Men i dag er du jo nødt til at vide noget om affaldssortering og genanvendelse for at være skraldemand. Vores arbejde har fået en større betydning, og jeg synes, vi er med til at bidrage til den grønne omstilling, som de fleste af os kan se, er nødvendig.
- Allan Dich, skraldemand og sikkerhedsrepræsentant i Ressourceindsamling A/S
Ressourceindsamling A/S er en renovationsvirksomhed, der indsamler og transporterer affald fra borgere og kommunale institutioner.
Ressourceindsamling A/S er ejet af Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk kommuner og har til opgave at indsamle og transportere affald sikkert og effektivt og så vidt muligt at understøtte de enkelte kommuner miljøpolitik på affaldsområdet.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du se nærmere beskrivelse på siden Sortering af affald
For beboere i huse og rækkehuse
Du kan altid sætte en klar sæk ved siden af dine skraldespande med plast, papir, glas og metal, så tager skraldemanden dem med. Du skal bare huske, at du ikke må blande de forskellige typer af affald sammen. Altså, en sæk til hver type affald!
Hvis du har mere rest- og madaffald, end der kan være i din skraldespand, skal du kontakte Vestforbrænding Kundeservice for at købe et klistermærke til at sætte på de ekstra sække. Du skal være opmærksom på, at du selv betaler for mærkaterne til sækkene.
For beboere i etageejendomme og boligområder med fælles skraldespande
Bor du i et område med fælles skraldespande, skal du henvende dig til din vicevært eller bestyrelse, som kan hjælpe dig med at få ekstra poser til madaffald.
Hvis du gentagende gange har problemer med at få plads til dit affald, kan du bestille en større skraldespand til mad/rest, plast/pair eller glas/metal.
Du behøver ikke at skifte alle dine skraldespande, men kan nøjes med f.eks. én enkelt. Kontakt din kommune eller Vestforbrænding for yderlige information.
Du må ikke blande pap og papir sammen, da de bliver transporteret til forskellige modtageranlæg og genanvendt forskelligt.
Papir skal i skraldespanden til papir, mens pap skal bundtes og afleveres til storskrald.
Der er forskel på plastik. Derfor bliver plastaffald sorteret på genbrugs- og forbrændingsanstalten, inden det bliver genanvendt.
Som borger eller kommunal institution kan du derfor smide næsten alt plastik i skraldespanden til plast, dog med undtagelse af nedenstående:
Det er altid en god idé at skylle brugt emballage for madrester, da det minimerer madrester i skraldespandene, som ellers kan komme til at lugte. Det er dog ikke et krav!
Som tommelfingerregel foreslår vi, at
I sommervarmen er der en risiko for, at især dit madaffald kan lugte og tiltrække insekter. Men du kan selv gøre meget for at minimere dette. Bl.a. ved at følge nedenstående gode råd:
Læs mere om, hvordan vi ser affald som ressource
Læs mere om hvordan du sorterer dit affald her